mandag den 6. august 2012

Tilbage fra ferie

Jeg har haft en fantastisk sommerferie. Og så spørger du måske "Kan man have ferie, når man er pensionist?" Og til det vil jeg svare "Ja, det kan man godt!" For jeg har jo også en hverdag med vaner og rutiner (ellers ville min hjerne gå helt i stå!)

Så jeg tog en tur til Jylland i forrige uge. Først og fremmest fordi jeg skulle til Hjørring og besøge søøøde Lone. Men jeg startede med at tage i sommerhuset her på Sjælland. Min kusine havde arrangeret en aften som i gamle dage. Med lækker mad, grill og sang og alkohol! Jeg hav de taget Eva med, for var sikker på at det ville være noget for hende og at hun ville gøre noget godt for selskabet. Og det var ikke helt skudt ved siden af. Vi havde en fantastisk aften - hvor vi stiftede farligt bekendtskab med drinken "Æblekage". Vi hyggede og sang og drak og snakkede til den lyse morgen.Jeg gik fx først i seng halv fem!! Det er et stykke over min sengetid! :P

Næste dag var vejret fantastisk og det var svært at overbevise både mig og Eva om, at vi skulle hjem. Så det blev henad eftermiddagen før vi kørte. Jeg kørte Eva hjem og så satte jeg bilen på autopilot til Jylland :D Første stop var hos Pernille og Ole i Sdr. Vissing. Her blev jeg mødt med en fantastisk duft, da maden næsten stod på bordet. Det var et lækkert måltid, og vi sad og snakkede til det blev mørkt, og jeg måtte give op. Jeg var simpelthen så træt! Jeg sov der til mandag, hvor vi var ude og gå en (varm!) tur. Jeg var ved at dø til sidst! Da vi kom hjem satte vi os i haven og nød det gode vejr.

Hen på eftermiddagen kørte jeg hjem til min far og Astrid i Horsens. Vi havde lige noget vi skulle have snakket om. De havde været hos mig et par uger i forvejen og der var Astrid og jeg kommet til at snakke om jul og deres fadderbarn - noget jeg har gået med længe. Men det var selvfølgelig da de var på vej hjem. Vi stod faktisk i døren og snakkede. Så den samtale skulle vi lige have gjort færdig. Og det forløb på helt fredelig vis. Jeg fik fortalt hvad jeg følte og hvad jeg ønskede og de fik fortalt om deres tanker og følelser. Og så fandt vi en god løsning. Så det var en succes. Vi fik - som sædvanlig - lækker mad.

Jeg blev der til tirsdag, hvor jeg kørte op til Hjørring for at besøge Lone i hendes smukke smukke hjem.Der tilbragte jeg dagene frem til torsdag med superhygge, fantastisk lækker mad, strikketøj, udsøgt selskab og dejlige hunde. Har savnet Lone rigtig meget, så det var utrolig dejligt at kunne være sammen med hende i 3 dage :) Onsdag aften kom Jane og spiste, og midt under maden blev vi enige om, at vi manglede Jens Carl. Så ham kørte jeg ind og hentede. Vejret viste sig fra sin bedste side. Og alt var bare skønt. Lone og jeg afprøvede den såkaldte "For Lækker til Lover"-dyst med marshmallows. Men større eller mindre succes. Men den resulterede i total grineflip, så tårerne løb i stride strømme :D

Torsdag kørte jeg hjem til mine forældre, hvor jeg skulle blive til fredag, da jeg havde en aftale med Rikke, jeg har gået på seminariet med. Hun bor nu i Lund (hvor jeg også har boet).Min far og Astrid havde også inviteret Henning og Merry, som er min fars storebror m. kone. Og så blev der grillet flæskesteg i Weberen, som vi fik med hjemmelavet coleslaw.

Fredag formiddag lige inden jeg skulle ud af døren, så jeg at der var kommet en sms fra Rikke, hvor hun aflyste fordi deres yngste datter havde været meget syg, så de orkede ikke lige at have gæster. Og det kunne jeg godt forstå. Så jeg tog mig en morfar og så kørte jeg hjem.

Eller hjem var måske så meget sagt. Jeg kørte hjem til Eva, som jeg havde savnet. Så spiste jeg der og kørte hjem ved 10-tiden.

Jeg slappede jeg af indtil tirsdag, hvor Eva og jeg havde fået lov at låne sommerhuset et par dage. De havde lovet temmelig lortevejr, men vi skulle bare sidde og spille 500, læse, spise og drikke drinks. Og det gjorde vi så. I stor stil. Vejret viste sig at blive helt fantastisk. Det eneste dårlige vejr fik vi tirsdag aften, hvor det haglede helt vildt. Ellers havde vi sol og sommer. Faktisk så meget så Eva vovede sig ud i bølgen blå om torsdagen. For første gang i 7 år. Og jeg krævede ikke mange sekunders overtalelse til at følge med :D Vi havde nogle fantastiske dage og hyggede os MAX. Så vi var helt kede af allerede at skulle hjem fredag. Men Thomas savnede Eva og vi skulle til støttefest for Holbæk Pipe Band lørdag aften. Der var ellers bondebal i Kirke Helsinge fredag aften. Men man må jo ofre sig... :P

Og nu er det helt mærkeligt at være hjemme igen - og være alene. Føler mig næsten helt ensom...

Nåh ja... vægten... Jeg var ved lægen og blive vejet tirsdag formiddag. Vejede det samme som sidst. Så det er da positivt at jeg ikke har taget på. Nu steg jeg så på vægten i morges. Og har tage 2 kg på!!! Men det er nu ikke så underligt. Så nu er det bare i gang igen. Derfor startede jeg dagen med at gå tur med Loulou. Og så spiste jeg en nektarin til morgenmad. Og nu er det vist ved at være tid til lidt frokost. Har fundet en fitness-legeplads på min gåtur med Loulou. Og den tror jeg altså jeg skal ned og "lege" på. Måske jeg kan lokke Eva med engang imellem... :P

2 kommentarer:

  1. Hehe helt sikkert. Og tak for nogle fantastiske dage :D

    SvarSlet
  2. Neeej det lyder som ren rå sommer hygge :) og det var mega dejligt at se dig :) selvom det kun blev til en mini ferie hyggede vi en masse, og jeg glæder mig enormt til at besøge dig også. KÆMPE KRAM og mange knus.

    SvarSlet