onsdag den 7. marts 2012

Så går starten

Nu blev det så min tur til at oprette en blog. Det er faktisk noget af et stykke tid siden, jeg har blogget. Tror ikke jeg sådan rigtig har gjort det siden Mingler - som så kom til at hedde 24.dk og slet ikke var så hyggeligt mere. Men her er så min helt egen blog.

Jeg sover enormt meget i øjeblikket. Mest fordi at jeg ikke sover så godt om natten pga smerter. Jeg kan ikke ligger særlig længe på samme side, uden at få ondt i hoften og i lænden. Så derfor er det tit jeg går i seng igen, når jeg har været oppe med hundene om morgenen, fordi jeg stadig er dødtræt. Hundene nyder det bare, for de ligger begge og snorkbobler under dynen med mig. Liva ligge dog tit helt oppe ved mit hoved.
Og det ødelagde total en god drøm jeg havde her til formiddag. Jeg drømte noget med en lækker mand, der som en del af et eller andet spil, skulle kysse mig. Men fra at være et tantekys, udviklede det sig til det hedeste og bedste kys ever. Jeg kunne mærke varmen fra hans ansigt så tæt på mit og hans heftige vejrtrækning der tog til, og det tændte mig helt vildt. Men så vågnede jeg, og fandt ud af, at den heftige vejrtrækning og varmen nær mit ansigt, var Liva, der lå og drømte på min hovedpude. Total nedtur!

På den anden side, er det meget mindre besværligt. Jeg er faktisk nået dertil i mit liv - med alle mine erfaringer på området - at jeg ikke helt er sikker på, om jeg overhovedet har lyst til at have en kæreste. Det gik op for mig i går, at jeg oftere har tænkt på, hvad jeg kunne gøre/være for dem - og ikke omvendt. Så måske det er ved at være på tide at finde ud af, hvad jeg gerne vil have. Men problemet er jo bare, at jeg ikke selv er noget særlig godt catch, men sygdom, rod i økonomien, stor gæld og problemer med rengøring og oprydning. Det er ikke nogen særlig god scorereplik... :D

Nå, dette var lige lidt begynder-tanker. Tror måske jeg vil overveje at gå en lille tur med hundene i dag.

1 kommentar:

  1. Hihihi Du har dejlig humor ;)Fedt du også er røget på blog linien. Velkommen til
    Love Frk Hall

    SvarSlet