...og så gik der lige yderligere 3 måneder.
Jeg havde planlagt at lave et indlæg om min forvandling til blådine.
Men før jeg fik skrevet det og taget de rigtige billeder m.m. så fandt jeg på at lave mit hår to-farvet. Så jeg afblegede det øverste og farvede det pink.
Det var jeg egentlig okay tilfreds med. I et par dage 😄 Det hår jeg havde afbleget havde nemlig taget temmelig meget skade, så det knækkede midt på hårstrået, så det blev en noget ujævn overgang fra det blå til det pink.
Så fik jeg den geniale(!!!) idé, at blege hele mit hår, for at være blond endnu engang. I kan selv gætte resultatet. Hvis I gættede på at det gik godt, har I ikke vundet noget 😁
Jeg havde skam-bleget det så mange gange, at nu kunne det ikke klare mere. Det blev fuldstændig skørt. Det knækkede hele tiden. Især når det var vådt, så var det ligesom mørt plastic, og jeg kunne bare hive store totter ud. Det endte i en knapt så fiks frisure, der var helt uacceptabel for mig at kigge på, hver gang jeg så mig i spejlet. For oveni havde det ikke trukket al farven ud, så jeg var efterladt med et lidt halvfesent pastel-look (elsker ellers pastel)
Så efter mange uger hjemme i lockdown, besluttede jeg en dag - efter at have taget mod til mig længe - at barbere hele dynen af. Og dermed give mit stakkels hår en frisk start på tilværelsen. Bum!
Det er nu 4 uger siden. Og mit hår er vokset noget siden - dog ikke så meget, som jeg havde håbet. Men jeg får overraskende nok komplimenter for mit nye look. Og det er virkelig dejligt, at folk ikke synes jeg ser forfærdelig ud. Og jeg er da også så småt ved at vænne mig til det ultra-korte hår. Jeg gør det bedste, jeg kan for at "owne" det og style hele mig, så det bliver okay.
Men det er jo bare et midlertidigt look. For jeg savner mit lange hår. Jeg savner ikke arbejdet med det, men jeg savner hvordan jeg så ud med langt hår.
Men måske, jeg kan finde en gylden middelvej, som ikke kræver voldsomt med pleje, men som stadig kan sættes op. Det er ihvertfald det, jeg stiler hen mod.
Men lige nu, nyder jeg bare at jeg ikke skal bekymre mig om, hvordan mit hår sidder. Jeg kan vælte ud af sengen og smide en kjole over hovedet - og så er jeg klar. Jeg oplever også for første gang EVER, at kunne passe en masse hatte. Jeg elsker hatte. Så det benytter jeg mig af, og bruger de hatte, jeg har (og syr nye), uden den der irriterende fornemmelse af, at mit hår ligeså stille skubber dem af.
Hav en dejlig dag og nyd den begyndende sommer 🌞
