Først og fremmest er jeg ikke længere single. Og jeg er ikke bare i forhold. Vi bor faktisk sammen. Fra første blik vidste vi bare begge at det skulle være os to resten af livet, så vi rykkede sammen ret hurtigt.
Jeg er simpelthen så forelsket. Og han er simpelthen så dejlig og omsorgsfuld og fantastisk. Og det vilde er, at han synes det samme om mig. Er det ikke fantastisk??
Jeg er simpelthen så forelsket. Og han er simpelthen så dejlig og omsorgsfuld og fantastisk. Og det vilde er, at han synes det samme om mig. Er det ikke fantastisk??
Så nu er jeg altså et par. Han har en søn på 12 år, som vi har hver weekend og i ferier. Han er meget glad for at spille Playstation, og han gør det ofte online med sine venner. Så sidder de og snakker sammen samtidig. Det går ikke stille for sig. Det er lidt en udfordring. For sagen er den at vi kun bor i min lille 2-værelses, så han har ikke noget værelse. Han bor i stuen. Overnatter på sofaen. Så vi har søgt en større lejlighed i noget tid.
Vi fik så pludselig muligheden for at BYTTE lejlighed med en herude, der boede i en 4-værelses. Juhuu. Så vi sendte - sammen hende og os - en ansøgning til boligforeningen om at bytte. Efter 14 dage fik vi tilladelse. Men. Dagen efter ringede de til mig og meddelte at de desværre blev nødt til at trække den tilbage. Jeg skyldte dem nemlig 10.000 kr. fra da jeg flyttede sidste gang. Trælst som ens fortid kommer og bider en i røven...
I oktober sidste år søgte jeg om ny invalidebil. Og i sommers fik jeg så endelig bevillingen - men på en bil der ikke er egnet til mig. Så jeg skrev en klage, som jeg ikke fik noget ud af. Det endte med at de sagde at hvis jeg skulle søge om den bil, jeg gerne ville have, så skulle jeg søge helt forfra. Eller selv betale differencen. Og den er på ca. 13.000. Så vi var begyndt at spare sammen, og havde indtil videre skrabet 5.500 kr. sammen. Men så dukkede den her situation med lejligheden og gæld til boligselskabet op. Så nu må vi rykke bilkøbet lidt. Og så er vi ellers i gang med at sælge ting og forsøge at skaffe 5-6000 kr., så vi kan vedholde bytningen d. 15. november. Jeg har det så dårligt overfor min kæreste, fordi det nu er min fejl at der kommer grus i maskineriet. Og jeg har det så dårligt overfor hende vi bytter lejlighed med, fordi hun også glæder sig til at flytte. Jeg føler mig så ussel...
I oktober sidste år søgte jeg om ny invalidebil. Og i sommers fik jeg så endelig bevillingen - men på en bil der ikke er egnet til mig. Så jeg skrev en klage, som jeg ikke fik noget ud af. Det endte med at de sagde at hvis jeg skulle søge om den bil, jeg gerne ville have, så skulle jeg søge helt forfra. Eller selv betale differencen. Og den er på ca. 13.000. Så vi var begyndt at spare sammen, og havde indtil videre skrabet 5.500 kr. sammen. Men så dukkede den her situation med lejligheden og gæld til boligselskabet op. Så nu må vi rykke bilkøbet lidt. Og så er vi ellers i gang med at sælge ting og forsøge at skaffe 5-6000 kr., så vi kan vedholde bytningen d. 15. november. Jeg har det så dårligt overfor min kæreste, fordi det nu er min fejl at der kommer grus i maskineriet. Og jeg har det så dårligt overfor hende vi bytter lejlighed med, fordi hun også glæder sig til at flytte. Jeg føler mig så ussel...
Jeg er SÅ træt af at jeg ikke lige kan tage nogle vikartimer indenfor et eller andet... Rengøring eller noget... Jeg er en lousy sælger, så jeg får ikke solgt noget af alt det jeg har til salg... Og i aften kommer hende med lejligheden og vil måle sit nye køkken op, og så skal vi fortælle hende at projektet er i fare, fordi jeg har været et kæmpe kvaj.
Hvis bare jeg havde en rig onkel, der kunne låne os pengene, så satte jeg ikke nogen i forlegenhed og så kunne vi flytte d. 15. november, købe den nye bil og min kæreste kunne betale resten af sit kørekort. Den gamle bil er ikke meget værd mere. Vi har været ude og skubbe den i gang indtil flere gange i den sidste uge... Møgspand!
Men men men.... Jeg står stadig op. For godt nok er jeg en korkprop, men uden min kæreste var jeg nok endt på bunden.
