Jeg ved bare ikke hvad det "noget" skal være, for at jeg er tilfreds. Jeg skal i hvert fald have ordnet mit hjem, for kan slet ikke tænke, når der ser sådan her ud. Der skal både gøres rent, ryddes op, smides ud m.m. Og det burde vel egentlig være lige til at gå til. Men når nu der ser ligesådan ud inde i mit hoved, så er det altså en anelse besværligt at finde overskuddet til det. Jeg er suveræn til at lave lister. Jeg snakkede med Elisabeth om det i går. Det giver ligesom mere overblik. Problemet er jo, at hvis ikke man har selvdisciplin nok, så glor man på listen, trækker på skuldrene og sætter sig foran computeren. Og med "man" mener jeg "mig"! Og selvdisciplin og manglende overskud er nok i virkeligheden nøgleordene i hele problematikken omkring mig og min nuværende tilstand. Både i forbindelse med mit hjem, min vægt, min livsstil, min økonomi, mine hunde-dyr og meget meget mere.
Jeg har indtil flere gange tænkt at NU skal det være. NU får jeg clearet hytten, NU køber jeg sundt ind, NU går jeg med hundene mindst een gang om dagen og er konsekvent på Liva mht renlighed osv osv.Og jeg går da også i gang, men lidt efter lidt fiser gassen af ballonen ,og så står jeg tilbage med endnu en fiasko i bagagen.
Jeg har trænet mig op til at smile, grine, hygge, gemme mig bag humor og være social når jeg er sammen med andre mennesker, men selv dér begynder malingen at krakelere. Er endda begyndt at svare ærligt på flosklen "Hvordan har du det?". Og det er kun et spørgsmål om tid, før folk begynder at tage afstand fra "hende det negative brokkehoved" og lade være med at spørge hvordan jeg har det. Jeg er begyndt at opleve panik-agtige anfald, når jeg er ude at handle og der er flere mennesker end der kan være i en gammel Fiat 127!
Nå, men i dag kommer Kenneth og Anika og hjælper med de fysiske rammer. Jeg lovede dem 500 kr for at hjælpe med en alenlang liste af ting, så jeg glæder mig virkelig til der kommer en anelse mere styr på mit hjem. Det hjalp jo heller ikke ligefrem på roen, at jeg slæbte halvdelen af min farmors arvegods ind i mit lille hjem. Så nu må jeg sortere med hård hånd. Det er vist ved at være ved den tid...
